Cherryhead

Det nye dansk/engelske act, Cherryhead, kanaliserer sin soveværelses-pop, rå americana og “higher than life” gospel på hans nye EP release Praise.

Sangskriver og komponist, Jack Kilburn, har skrevet og produceret denne begyndelse af en sonisk vision, som blander trommemaskiner og organiske trommer, analoge synths, slide- guitar, kor arrangementer og velskrevet melodier. Disse nye sange, omfavner romantik og melankoli, ensomhed, tvivl, håb og tro.

Den første single, Higher, er et værk, som sonisk tager udgangspunkt i fortiden men derved kigger fremad på en nyskabende og spændende måde, som gør den til en moderne pop-perle. Tematisk udforsker sangen det smukke ved, at kaste sin kærlighed over noget – ikke nødvendigvis en person, men noget som man føler sig forbundet til. Tracket Taking the Pain Away er en ode til dødeligheden og vores konstante flugt fra den. Med sine slæbende trommer og fuzzy-guitarer skinner den af heltemod og håb.

Titel-nummeret Praise er en hyldest til forældre og berør vores evige forsøg på at tilfredsstille deres forventninger. Det club-agtige percussion beat og catchy guitar-riff sender tanker tilbage til 90’erne men smeltet sammen med et moderne gospelkor.

Cherryhead debuterede med singlen Seasons, som blev nævnt i adskillige blogs både i ind og udland. Den havde tilmed også en regelmæssig rotation på P6 Beat.

Den nye EP er indspillet, produceret og mixet af Jack Kilburn. På indspilningerne medvirker den virtuose guitarist Rasmus Theisen, kompagnon og trommeslager Jesper Klinge samt de talentfulde musikere Noa, Naomi og Nataja Lachmi (Velvet Volume). Mixing og mastering ingenøren Christian Alex Petersen har lagt sidste hånd på EP’en sammen med den legendariske A&R Nick Foss.

Samlingen af sange har en skæv og anderledes vinkel på maskulinitet og feminitet og sætter derfor spørgsmålstegn ved kærlighed og udtryk. Praise er en karismatisk EP, som udforsker og skubber grænserne for, hvordan vi opfatter traditionelle genre.

Tidligere artister